Sådan indretter du din bolig i retro stil

Når det kommer til vores boligindretning, så nyder den klassiske og minimalistiske skandinaviske æstetik stadig en enorm succes herhjemme. Når dette så er sagt, så vælger flere og flere danskere i dag at gå andre veje rent stilmæssigt, når der skal indrettes bolig. Og især retro boligindretning oplever i disse år lidt af en renæssance. Hvis du hører til dem, der bliver helt blød i knæene ved tanken om retro stil i hjemmet, så skal du bare læse videre her. For i det følgende vil vi nemlig give dig et par gode tips til hvordan du kan få den eftertragtede retro boligindretning derhjemme.

1. Hvad er retro boligindretning?

Det vil som det allerførste være på sin plads, at komme lidt nærmere ind på, hvad retro boligindretning egentlig er for en størrelse. Retro stil er på mange måder den skandinaviske minimalismes komplementære modsætning, og erstatter de simple farver og rene linjer med mere kulør og organiske linjer – og ikke mindst en god portion nostalgi. Du skal med andre ord tænke i andre farver end hvid, sort og hvid og i andre former end lodret og vandret, når det drejer sig om retro boligindretning. Med retro stil skal du således vinke farvel til kølig og rationel boligindretning, og i stedet sig goddag til varme farver kombineret med mere finurlige designmøbler.

2. Vælg retro farver

Der er ganske enkelt visse farver der er mere retro end andre, så det skal som det allerførste derfor handle om at finde den helt rette retro palet til din boligs vægge og møbler. Og her bør du som tommelfingerregel kaste blikket i retning af mere varme og farver – og gerne i den kraftige ende af farveskalaen. Det kan desuden i samme åndedræt klart anbefales, at du forsøger at skabe kontrast ved at kombinere f.eks. klare pang-farver med f.eks. brændte jordfarver. Der findes nemlig ikke noget der skriger retro boligindretning end kontrastfarver i boligen. Vælg f.eks. en kraftig grundfarve til dine vægge, og kombiner dette med nogle nøje udvalgte tekstiler i jordfarve.

3. More is more

For virkelig at tænke i retro baner, så skal du nu glemme alt om den klassiske parole ”Less is more”. Fyld i stedet dit hjem med alle de rette nipsgenstande, vaser, lamper puder og nostalgiske objekter. Retro handler nemlig om – via et overskud af interiørgenstande – at fylde hjemmet med personlighed og mangfoldighed, så det i sidste ende afspejler hele din personlighed i al dens virvar.

4. Inviter kulturhistorien til kaffe

Sidst men ikke mindst, så kunne en anden særdeles effektiv måde at skabe den helt rette retro stemning i boligen på, være at inkludere en række kulturfænomener fra din valgte periode i indretningen. Dette kunne f.eks. være et par flotte plakater fra den periode du ønsker at kopiere. F.eks. kunne du vælge et par flotte Poul Gernes plakater eller Verner Panton spisebordsstole, hvis det er 1960’er/1970’er stilen du ønsker at skabe. Valget er helt dit. Sørg blot for at vælge noget, der afspejler den periode du hylder via din retro boligindretning. Og især de større møbler i boligen boligen bør afspejle din valgte periode, da det netop ofte er de største møbler i hjemmet, der fungerer som den røde tråd.

Når det kommer til vores boligindretning, så nyder den klassiske og minimalistiske skandinaviske æstetik stadig en enorm succes herhjemme. Når dette så er sagt, så vælger flere og flere danskere i dag at gå andre veje rent stilmæssigt, når der skal indrettes bolig. Og især retro boligindretning oplever i disse år lidt af en renæssance.…