Køkkenmaskiner: 5 køkkenmaskiner du skal have i dit køkken 2021

Køkkengadgets og køkkenmaskiner er ikke til at undvære, hvis du er glad for at bruge tid i dit køkken. Men der er så mange forskellige køkkenmaskiner at vælge imellem, og du kan hurtigt komme til at købe dig fattig i maskiner, hvis du gerne vil have dem alle sammen. Er du i tvivl om, hvilke køkkenmaskiner du skal vælge, har vi her samlet 5 bud til dig.

1. Røremaskine

En røremaskine er en af de køkkenmaskiner, du nærsten ikke kan undvære i dag – i hvert fald ikke hvis du skal være med på bølgen med perfekte surdejsbrød og overskudsagtige kager til diverse arrangementer. Røremaskinen er en af de køkkenmaskiner, der kan gøre stort set alt for dig, og den er super smart, fordi du typisk kan få rigtig meget ekstraudstyr til den, så den kan bruges til endnu mere. For eksempel kan du til de mest populære modeller få både foodprocessor, blender, kødhakker og meget mere til, så du kan lave smoothies, råkost og julesmåkager på maskinen også. De nyeste køkkenmaskiner har programmer, så du kan få maskinen til at røre efter en bestemt opskrift.

2. Stavblender

Har du mange køkkenmaskiner i forvejen, har du muligvis allerede en stavblender, men den kan altså også være svær at undvære, når du først har vænnet dig til den. Udover bare at kunne blende, kan en stavblender bruges til meget andet – for eksempel kan du næsten så let som ingenting røre en hjemmelavet mayonnaise sammen med den, og det smager uendeligt meget bedre end den købte version.

3. Fuldautomatisk kaffemaskine

Der findes masser af køkkenmaskiner, der kan give lidt ekstra luksus i hverdagen, og en fuldautomatisk kaffemaskine er en af dem, i hvert fald hvis du ikke er uddannet barista. En fuldautomatisk kaffemaskine er en af de køkkenmaskiner, der gør alt arbejdet for dig, så du blot skal trykke på en knap, og så har du en kop dampende varm og lækker kop kaffe. Der er kommet mange modeller ud de seneste par år, der kan give dig en fuld caféoplevelse.

4. Airfryer

Nogle køkkenmaskiner kan virke lidt farlige, fordi de giver dig lyst til at producere alskens usunde ting i køkkenet, men med en airfryer kan du i hvert fald nedsætte forbruget af fedtstoffer og ikke gå på kompromis med kvaliteten af din mad. Således kan en airfryer hjælpe dig med at lave for eksempel helt sprøde pomfritter med meget lidt fedtstof.

5. Sous vide

Er du til køkkenmaskiner, som du kan blære dig lidt med, så er en sous vide nok noget for dig. Egentlig er sous vide bare navnet på en tilberedningsmetode, hvor du nedsænker maden i et vandbad, men du kan få en såkaldt sous vide stav, der hjælper dig med at holde den rette temperatur i dit vandbad. Sous vide kan virkelig give bonuspoint, hvis dine venner eller familie er glade for mørt og lækkert kød, og så er det tilmed nemt at bruge.