Indretning af stue: 5 inspirationskilder du kan bruge

Det kan være svært at beslutte sig for, hvordan du skal indrette dit hjem, og særligt stuen, som mange mennesker bruger mange timer i, skal både være hyggelig og funktionel samt afspejle en personlig stil. Mangler du inspiration til din stue, så får du her 5 måder, du kan blive inspireret på, når du skal indrette din stue.

1. Boligmagasiner

Der findes masser af danske boligmagasiner og boligmagasiner fra andre steder i verden, som du kan finde inspiration fra. Alt afhængigt af hvilken stil du finder mest spændende, kan du vælge et boligmagasin, der lægger sig op af det, eller du kan finde et boligmagasin, der viser nogle helt nye former for stil frem, så du kan blive inspireret til at prøve noget helt nyt. Typisk vil et magasin fra et andet land også være fyldt med nye idéer, som du ikke nødvendigvis før har set i Danmark.

2. Boligblogs

Internettet flyder over med boligblogs, og mange af dem har heldigvis også en masse lækker inspiration at byde på. En boligblog læner sig typisk op af én bestemt stil, så du kan finde inspiration til lige præcis det, du gerne vil, og ofte kan du også finde idéer til at indrette stuen billigt eller lave løsninger selv, der gør din stue både stilet og unik. Med boligblogs kan du også nemt søge uden for landets grænser for at finde inspiration, og der findes uendelige mængder af materiale på internettet, der kan give dig gode idéer.

3. Museer

Du tænker sikkert på kunstmuseer allerede nu, men der findes jo faktisk rigtig mange forskellige slags museer, hvor du kan finde inspiration til indretning af din stue. For eksempel kan designmuseer give masser af inspiration til stilen i din stue, eller du kan gå på opdagelse i en museumsbutik, hvor du både vil kunne finde grafik og litteratur, der kan inspirere dig til indretning af din stue.

4. Dine venner eller familie

Du kender helt sikkert en masse mennesker, og det smukke ved mennesker er, at der er forskel på dem. Derfor er der også forskel på måden, de indretter deres stue på, og der kan du bruge dine venner eller din familie som inspirationskilde. Nogle af dem vil måske have en stil, der udfordrer dig, mens andre vil have en stil, som du kan have lyst til at kopiere. Og der er altså ingen skam i at blive inspireret af både venner og familie, men prøv dog at afholde dig fra at kopiere deres hjem fuldstændig.

5. Rejser til udlandet

Holder du af at rejse, så kan du også bruge en udlandsrejse til at få gode idéer til, hvordan du indretter dit hjem. Både storslåede arkitekttegnede bygninger, historiske bygninger, butikker, hjem og meget andet kan give dig nye idéer til, hvordan du også kan gøre. Du kan eventuelt også besøge museer eller boghandlere i udlandet, der også kan give dig masser af inspiration og idéer med hjem i kufferten.