Plakater med tekst – tidløse og topfede til din billedvæg

Er der et hul i din plakatvæg? Mangler du en vægdekoration, der er cool, enkel og som kan udtrykke et budskab eller dine personlige powerwords? Løsningen til dig findes med stor sandsynlighed blandt de mange plakater med tekst derude. Tekstplakater er billeder, hvor teksten både fortæller en historie og udgør selve motivet.

Du har helt sikkert allerede set nogle af de mange tekstplakater på markedet. Så ved du også, at der findes utrolig meget skønhed i teksten som kunsthåndværk. Der findes et utal af fonte, som kan styles efter smag og behag for et ganske unikt udtryk. Nogle skrifttyper står ret op og end og minder om dem, du bruger, når du skriver rapporter eller mails. I hverdagen har disse tekster masser af indholdsmæssig vigtighed, men ingen æstetisk betydning. Bruger man dem på en billedflade, opdager du dog hurtigt, hvilket cool udtryk der er i en plakat, hvorpå få ord er blæst op i stor størrelse i sort/hvid. 

Tekstplakatens store signalværdi

Der findes skrifttyper med forskellig hældning. Dertil kommer skrifttypens stil. Nogle skrifttyper signalerer fransk modeblad, mens andre er perfekte til et kærligt budskab eller sjov remse til børneværelset. Bogstavernes udseende, tykkelse, afstand, hældning, tyngde, luftighed, farve etc. er alt sammen med til at skabe et udtryk, og vi ved instinktivt, hvilket signal de sender. Som eksempel kan nævnes, at der er stor forskel på den skrift, der skal signalere fart, sport og racerbiler, og så den, du tænker på, hvis du skal købe en plakat som gave til barnedåb. Og heri ligger det store potential for kunstnerisk udfoldelse.

Motiverende tekstplakater

Den nok mest fantastiske egenskab ved tekstplakaterne er deres evne til at glæde og motivere. Når en plakat med tekst fanger dig, er det en kombination af to ting. Du kan lide skrifttypen, farven og udseendet. Og så vækker ordene noget i dig. Populære plakater med tekst handler mange gange om drømme eller familie. Tekstplakater, der beskriver familiens kærlighed, sammenhold og støtte til hinanden tidløse. Det samme gælder for plakater med en personlig tekst, der tit handler om at turde noget, være stædig, arbejde hårdt og samtidig passe på sig selv. For nogle mennesker har det stor effekt at stå op hver morgen til sådan en besked på væggen.

Personlige plakater med egen tekst

De fleste interiørbutikker har plakater med tekst. Og hvis det er en online postershop, så hold dig aldrig tilbage, hvis du har et ønske om en særlig tekst. Når blot du har en ide om, hvilken skrifttype og farve du leder efter, er det ret hurtigt for en grafiker at lave en personlig plakat med din helt eget tekst. Ofte uden nogen ekstra omkostninger for dig, fordi det ikke tager den lange tid, det eksempelvis kræver at lave en personlig illustration.

På den måde kan du købe en billig plakat, som samtidig er unik og personlig, og hænge den op derhjemme. Det er værd at udnytte, da custom-made i de fleste andre tilfælde er en meget dyr affære.